Salg af solcelleanlæg

telefon

72 40 66 11

Hvordan fungerer anlægget?

Solcelleanlægget består af paneler med solceller, der er koblet sammen og forbundet med en inverter via et elkabel. Inverteren omdanner strømmen fra jævnstrøm til vekselstrøm, som du kan bruge direkte i din bolig eller sende ud på nettet, når du har overskud.

Solceller er halvledere, der omsætter lys direkte til elektricitet via en fotoelektrisk effekt. Når solens stråler rammer solcellen, får dens elektroner tilført så meget energi, at de bliver slået løs og kan bevæge sig. Elektronerne vandrer gennem solcellen og skaber en spændingsforskel (Volt) og danner dermed elektrisk strøm (Ampere). Effektiviteten på en solcelle opgøres ved, hvor meget af solens energi, den kan konvertere til strøm. En typisk solcelle ligger på en effektivitet omkring 15 - 18 %.

El-produktionen fra dit solcelleanlæg afregnes efter nettomålerordningen. Din elmåler løber baglæns eller forlæns alt efter, hvor meget strøm dit anlæg producerer, og hvor meget strøm din husstand bruger. På solrige dage sendes overskydende el ud på el-nettet, og din elmåler løber baglæns. Og modsat trækker du el fra nettet, når solen ikke skinner - din elmåler løber forlæns. Når året er omme, opgøres det samlede el- regnskab.